Bøger / skønlitteratur / roman

Kolde hjerter


Beskrivelse


Krimi. Varg Veum opsøges af en prostitueret, hvis veninde har været forsvundet i flere dage. Sidst hun er blevet set, var hun kommet skrækslagen tilbage fra en kunde hun havde afvist. Varg Veum tager sagen og konfronteres med en barsk og brutal verden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2009

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 26. feb. 2009

For Varg Veum-fans og senior krimilæsere.

En kold januardag bliver Varg Veum opsøgt af en ung prostitueret, hvis veninde Maggi har været sporløst forsvundet i flere dage. Varg tager sagen og konfronteres igen med den mørke side af Bergens barske og brutale underverden. Hans efterforskning udruller gradvis et net af social svigt, incest, narko, prostitution og vold, som også involverer Maggis bror, der er rømmet fra fængslet, hvor han afsoner en dom for drab. Samtidig borer Varg i Maggis familiefortid, hvor en privat familiehjælpegruppes forfejlede idealisme har fået fatale følger. Som handlingen skrider frem, kommer der flere lig på bordet, og Varg interagerer på vanlig heldige/uheldige vis med det lokale politi. Bogen er Staalesens 14. Veum-kriminalroman. Som sædvanlig med gode dialoger og skarpe sociale skildringer af mennesker og miljøer i Bergen. Men trods 1997 handlingen er 1970'er atmosfæren stadig dominerende, og både miljø, bearbejdelse, handlingsskelet og humor fornemmes efterhånden ligesom Veum at være blevet en smule grå ved tindingerne. Men dette moment vil dog næppe afficere ret mange trofaste fans.

Varg Veum lever også i denne bog fuldt op til fangruppens forventninger.

Staalesens Varg Veum-serie er med denne nye udgivelse i den udmærkede vante stil nået nr. 14. Bogen er - som de øvrige - fint krimihåndværk og vil bestemt ikke skuffe Staalesens mange fans, men Veum-skikkelsen og 1970'er miljøet er i mere end en forstand ved at føles en smule grå ved tindingerne.


Jyllands-posten

d. 12. mar. 2009

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 12. mar. 2009


Politiken

d. 8. mar. 2009

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 8. mar. 2009