Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stjernernes udvalgte


Beskrivelse


Pigen Pet er udvalgt til at redde sit land Libatio fra den onde Mustelidae Carnivora Mammalia og den invaderende styrke fra nabolandet Salvaceo. Sammen med en række kammerater drager hun ud på en farlig mission.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 17. mar. 2009

En ikke helt vellykket fantasy-roman. Den vil tiltale læsere af enkle fantasyromaner.

Landet Libatio er i væbnet neutralitet med nabolandet Salvaceo. Men en krig trækker op. Pigen Petra Apterygiade er elev/lærling i en militærforlægning eller træningslejr, hvor hun træner kampteknik, ridning etc., der skal gøre hende og hendes kammerater til krigere. De færdigheder får de hurtigt brug for, da de sendes til nabolandet for at eliminere fjendens ledere og Mustelidae Carnivora Mammalia, årsagen til al ufreden. Herefter udfolder sig en klassisk fantasy-roman om kampen mellem det gode og onde og hovedpersonernes udvikling til de helte, som de rettelig er. Forfatterens sprog er desværre en anelse stift, og især dialogerne lyder skrevne frem for talte. Der er mange gode idéer i romanen og mange fantasyelementer, men alt i alt hæver romanen sig ikke over gennemsnittet. Forsiden signalerer børneroman med en illustration af en ildsprudende drage og en pige med et sværd i hånden. For unge/voksne.

Dette er forfatterens første udgivelse.

To lande kommer i krig. En pige er Miskhua, Den Udvalgte. Sammen med en række venner skal hun bekæmpe det onde og redde verden. Her er tale om en fantasy-roman med genretypiske elementer i et lidt stift sprog. Miljøskildringen er fuld af fremmedartede ord, steder og racer. Persontegningen er tynd, og dele af handlingen ikke helt overbevisende. Første bind i en serie. Forsiden signalerer ungdoms- og børneroman.



Informationer og udgaver