Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Ledighedsparadokset : information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet


Beskrivelse


Om de grundlæggende vilkår, som jobcentrene og arbejdsmarkedspolitikken skal agere i forhold til. Beskrivelse af paradoksproblemet: en samtidig tilstedeværelse af ubesatte stillinger og motiverede og kvalificerede ledige bliver beskrevet nuanceret og detaljeret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2009

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 12. aug. 2009

Bogen henvender sig primært til politiske beslutningstagere samt folk der professionelt beskæftiger sig med ledige og ledighedsproblematikken.

Bogen beskæftiger sig med det paradoks, som udsprang af højkonjunkturen fra 2006-2008, at der er ledige jobs samtidig med at der er kvalificerede ledige. Bogen er en del af et større forskningsprojekt og bygger på et omfattende datamateriale. Paradokset medførte en debat om jobcentrenes og a-kassernes rolle. Udover at illustrere at der ikke er nogen nemme forklaringer på problemet, dokumenterer bogen flere aspekter af problemets opståen, bl.a. at arbejdsgiverne vil have de bedste ledige og de ledige vil have de bedste jobs samt betydningen af arbejdsrelaterede netværk som et effektivt middel til at komme i arbejde. Bogen rummer en teoretisk tilgang til paradokset samt en række relevante elementer til belysning af fænomenet. Forfatterne er begge tilknyttet Aalborg Universitet.

Første større danske analyse af ledighedsparadokset.

En detaljeret gennemgang af ledighedsparadokset baseret på et omfattende interview- og datamateriale som rummer både forklaringer på dets opståen og forskellige måder at afhjælpe problemet på.