Bøger / skønlitteratur / roman

Søstrene i Salem


Beskrivelse


Towner alias Sophya Whitney vender modvilligt hjem til Salem nord for Boston, da hendes grandtante pludselig er forsvundet. Hjemme trænger fortiden sig på, både de historiske hekseprocesser i 1692 og de grumme familiehemmeligheder, men med Whitneykvindernes synskhed bliver gamle forbandelser hævet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2009

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 10. sep. 2009

Til læsere af slægtshistorier og krimier, samt hvis man har lyst til en anderledes og god roman.

Dette er en noget anderledes debutroman. Det er en blanding af en slægtsfortælling, der rummer historien om tre generationer af kvinder (fra Salem), og en krimi, da både hovedpersonen Sophyas - alias Towner Whitney - grandtante samt endnu en kvinde forsvinder. Historien har mange forgreninger og kommer omkring mange spændende emner; såsom fortidens heksejagter, psykiske problemer, selvmord etc. Romanen er delt op i seks dele, og hver del er igen opdelt i kapitler. Hvert kapitel indledes med et citat omkring kniplinger, da kniplinger er en rød tråd gennem historien. Historien starter som en slægtshistorie og bevæger sig mere og mere over til at blive en krimi. Personligt synes jeg første del er noget lang at komme igennem, men fra anden del begynder den at tage fat. Forfatteren udgav først romanen på eget forlag, men fik så stor succes, at de større forlag hurtigt viste interesse.

Det er forfatterens debutroman, og jeg synes det er svært at sammenligne den med andre romaner, da den er skrevet i sin helt egen stil.

En anderledes og spændende debutroman, der - efterhånden som man kommer igennem de forskellige dele i bogen - tager mere og mere fat, så den bliver sværere at lægge fra sig. Den starter som en slægtsroman, men slutter som en spændende krimi.


litteratursiden.dk

d. 5. okt. 2009

af

af

Jette S. F. Holst

d. 5. okt. 2009

Hekse og familiehemmeligheder er to af ingredienserne i denne intense debutroman. Towner vender meget mod sin vilje tilbage til barndomsbyen Salem, da tanten Eva forsvinder. Her flytter hun ind i tant...