Bøger / skønlitteratur / roman

Panserhjerte


Beskrivelse


Krimi. Den alkoholiserede og asociale Harry Hole fra drabsafdelingen i Oslo har egentlig sagt op, men bliver hentet tilbage til en makaber sag, hvor en seriemorder er på spil. Sagen viser sig at være vidtforgrenet, og den udvikler sig dramatisk og fører Harry Hole rundt i Norge og Congo.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2009

af

af

Lone Krøgh

d. 5. okt. 2009

Kendere ved, at en ny krimi om norske Harry Hole er ensbetydende med forsømte gøremål og for lidt nattesøvn. Hvis man som krimilæser endnu ikke har stiftet bekendtskab med den fordrukne og kontroversielle Harry Hole, har man bestemt noget til gode, og man bør unde sig selv at læse de nu otte velskrevne og ualmindeligt spændende krimier i rækkefølge.

Harry Hole har igen sagt op fra drabsafdelingen i Oslo og slået sig ned i Hongkong, hvor han forsumper i alkohol, opium og spil. Nødtvunget bliver han hentet hjem for at bistå i en sag, hvor to kvinder er blevet offer for en bestialsk seriemorder. Sagen udvikler sig hurtigt med yderligere ofre, og den tager flere gange en overraskende drejning i denne dejligt lange og vidtforgrenede krimi. Læseren bliver drevet rundt i manegen i et hæsblæsende tempo, og først til allersidst falder det hele på plads. Harry Hole er en sammensat person, på den ene side alkoholiseret og asocial, på den anden en uforfærdet helt, som man bedst forstår, hvis man har læst de foregående bind i serien. Panserhjerte en hårdkogt nordisk krimi af allerbedste slags, og vi er nok mange, der håber, at serien med den karismatiske Harry Hole og hans komplicerede privatliv og uortodokse efterforskningsarbejde kommer til at omfatte et par bind mere.

Jo Nesbø (f. 1960) har nu skrevet otte bind om Harry Hole samt gavtyveromanen Headhunterne, 2008. Han er velskrivende som få og formår i den grad at holde læseren fanget fra først til sidst.

Årets krimi.


litteratursiden.dk

d. 9. nov. 2009

af

af

Arne Larsen

d. 9. nov. 2009

Harry Hole er tilbage i storform i denne helt forrygende spændingsroman. Efter de voldsomme og traumatiske begivenheder i ’Snemanden’ har politimanden Harry Hole fået nok og er flygtet til Hong Kong, ...


Politiken

d. 7. nov. 2009

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 7. nov. 2009


Jyllands-posten

d. 13. okt. 2009

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 13. okt. 2009


Politiken

d. 13. okt. 2009

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 13. okt. 2009


Berlingske tidende

d. 18. dec. 2009

af

af

Mette Strømfeldt

d. 18. dec. 2009


Information

d. 22. okt. 2009

af

af

Mette Højbjerg

d. 22. okt. 2009


Weekendavisen

d. 23. okt. 2009

af

af

Bo Bjørnvig

d. 23. okt. 2009