Med et omslag helt i samme stil som de to foregående Tanzania-bøger signaleres klar sammenhæng, men forfatternavnet skal nok låne sig selv ud.
Dette er det sidste af tre efterladte manuskripter, Ejersbo efterlod sig, og som Johannes Riis har færdigredigeret. Som med Eksil og Revolution er rammen igen Tanzania og tilpasningsproblemer. Christian kommer som 13-årig med sin far til Tanzania i 1980 og stortrives. Han bliver ven med den indfødte Marcus, men efter nogle år bliver han efter forældrenes skilsmisse sendt hjem til Danmark for at få en uddannelse. Her kan han ikke begå sig og flygter tilbage til Afrika for at udleve drømmen om at opbygge et diskotek sammen med Marcus. Det går ikke, for selv om han føler sig sort indvendig, lærer han aldrig de uskrevne regler. Fortællevinklen skifter mellem Christian, der vil være afrikaner, og Marcus, der vil til Europa. Stilen er den nøgternt registrerende, Ejersbo mestrede som få, der alligevel får alt formidlet mellem linjerne. En på alle måder stor roman, der ikke er en sætning for lang.
En flot afrunding på Afrika-trilogien, hvor Samantha fra Eksil spiller en smertelig rolle som Christians store ugengældte kærlighed.
En formidabel roman, der med sit enkle sprog formidler en lang række problematikker i forholdet mellem i- og u-lande og samtidig fortæller en smertelig historie om venskaber, der forliser.