Bøger / skønlitteratur

Sandkornsteorien


Beskrivelse


Tegneserie. Mystiske sten dukker op ud af det rene ingenting, en mand begynder at svæve og en række andre mystiske ting begynder at ske i den sære by Brüsel.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2010

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 19. feb. 2010

Sandkornsteorien er et album for voksne tegneseriefeinschmeckere samt yndere af god, udfordrende litteratur.

Schuiten og Peeters er nået til det ottende bind i serien om de Hemmelighedsfulde byer, men albummet kan sagtens læses som et enkeltstående værk. Som altid foregår den mystiske historie i en by, der ikke ligner nogen by fra den virkelige verden, men samtidigt ligner alle byer i Europa på en og samme gang. Tidsaldre blandes, og arkitekturen er anderledes, men velkendt. Sære ting begynder at ske i den hemmelighedsfulde by, men det går hurtigt op for de involverede, at jagten på årsagen til de voksende problemer minder om jagten på en nål i en høstak. Eller rettere, et sandkorn i en ørken. Sten, der dukker op ud af det blå og en stakkels restauratør, der bliver lettere og lettere og nærmest forvandles til en menneskelig ballon er blot nogle af de sære ting, der måske og måske ikke hænger sammen. Svaret skal måske findes i en alternativ udgave af Mellemøsten. Schuiten og Peeters leger med arkitektur, filosofi, politik og et hav af andre ting i en stram, velkomponeret og mesterlig tegneserie for voksne.

Som nævnt er dette 8. bind i serien. Derudover har de to herrer begået albummet Erindringer om den evige nutid. Peeters er desuden en af verdens førende Tintin-eksperter.

Schuiten og Peeters mestrer tegneseriemediet ned til den mindste detalje. Sandkornsteorien er hvad man med et godt gammelt udtryk ville kalde kræs for kendere.


Information

d. 19. mar. 2010

af

af

Benni Bødker

d. 19. mar. 2010


Strip!

Nr. 50 (2010)

af

af

Henry Sørensen

Nr. 50 (2010)