Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

En cirkel i en firkantet verden : en ungdomsnovelle


Beskrivelse


Jegfortælleren Michelles beretning om en invaliderende ensomhedsfølelse, der varer hele barndommen og de første ungdomsår. Et tilfældigt møde bliver den katalysator, der hjælper hende videre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2010

af

af

Ulla Møller

d. 17. maj 2010

Til tænksomme piger i 13-16-års alderen. Forfatterens ønske er, at hendes novelle kan hjælpe andre unge, der kæmper med ensomhed og følelsen af at være anderledes.

Bogen er forfatterens debut. Hun var selv en stille pige, og hun håber, at bogen kan være med til at sætte fokus på stille og ensomme piger. Hvis bogen blot kan indgyde en teenager troen på, at der er en vej ud af ensomheden, har den tjent sit formål. En cirkel i en firkantet verden er historien om Michelles kamp ud af en invaliderende ensomhed. Den bliver fortalt af en intelligent og følsom pige, der vokser op hos sin far, der er enkemand og flygter ind i arbejdet og hos sin bedsteborgerlige farmor, der blot ønsker, at hendes tænksomme barnebarn skal ligne sine jævnaldrende. I bogen følger vi Michelles udvikling fra en forsigtig, forsagt og selvudslettende pige, som lever i en fantasiverden til en ung teenager, som langsomt og efter en udmarvende depression bryder ud af sin selvvalgte isolation. Et tilfældigt møde er den katalysator, der bringer hende videre. Sproget er godt, og forfatteren bruger et spændende billedsprog bl.a. i titel og kapiteloverskrifter. Fortællingen bliver suppleret med digte, der afspejler Michelles sindstilstand.

Bogen kan minde om Mille Eigard Andersens bøger, hvor hun skildrer sin vej ud af en psykisk sygdom.

Forfatteren har nogle erfaringer, som hun ønsker at dele med andre, og ikke mindst i kraft af et godt sprog formår hun at hæve sin historie over det private og gøre den almen.


Sind bladet

Årg. 39, nr. 5 (2010)

af

af

Jesper Steen Andersen

Årg. 39, nr. 5 (2010)



Informationer og udgaver