Wilson er for voksne serielæsere.
Wilson er et portræt af en egoistisk, selvpromoverende, selvmedlidende, ynkelig og patetisk mand - og dermed på mange måder et portræt af det moderne samfund. Wilson vil egentlig gerne i kontakt med sine omgivelser, men hans grænseløse selvhævdelse, hans manglende situationsfornemmelse og hans fordomsfuldhed forvandler ethvert kontaktforsøg til en katastrofe. De korte, 1-sides punktnedslag på Wilsons mange møder med omverdenen er altid tåkrummende pinagtige, men rummer samtidig en skarp humor og viser endda i sjældne øjeblikke en uventet følsomhed hos titelpersonen. Beretningen om Wilsons akavede forsøg på at tage kontakt til sin eks-familie efter faderens død er både hjerteskærende og vittig læsning; men nok så interessant som historiens handling er dens usædvanlige fremstillingsform, hvor der både kan være få minutter og flere år mellem øjebliksbillederne fra Wilsons liv, og hvor hver af bogens 70 sider er tegnet i forskellige stilarter.
Skildringen af det moderne menneskes kontaktbesvær og problemer med at række ud over sig selv ses også i Daniel Clowes' fine generationsportræt Ghost world - samt i en stribe nyere graphic novels af navne som Seth, Ware og Burns.
Wilson er et overbevisende portræt af en mennesketype og af en tid. Det er ikke noget kønt billede, Clowes giver af sin samtid; men den ætsende humor i skildringen får beskrivelsen til at glide ubesværet ned.