Bøger / skønlitteratur / roman

Himmel af glas


Beskrivelse


Inge er blevet enke og må genfinde sin identitet som kvinde og nu enke. I tiden efter mandens død ser Inge både tilbage og mindes, samtidig med at hun ser fremad og skaber sit nye liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2010

af

af

Beth Høst

d. 11. okt. 2010

Læserne til denne bog skal kunne lide gedigen dansk skønlitteratur, ikke noget med store armbevægelser, men det, der handler om ordentlige mennesker.

Vi er fremme ved bd. 4 i serien om Inge, pigen fra små kår, men også pigen, der i hvert fald for sig selv kunne definere ønsker til livet og gennemføre de fleste, selvom usikkerheden her og der truede med at tage magten. Inge har i denne historie mistet sin mand Herluf, den selvbevidste og solide mand, der også havde appetit på livet, som sluttede med et hjertestop midt i hestestalden. Nu øver Inge sig i at leve livet i egen ret. Hun øver sig i at køre bil alene og langt, hun øver sig i at styre eget liv, selvom offentlige myndigheder gør knuder. Hun øver sig også i at se Herluf og tidens generelle kønsrolleopfattelser i perspektiv. Hun ser tilbage, men også frem og må lægge fortidens roller fra sig. Nu må hun skabe rammerne for sig selv og sit liv, og iøvrigt som eksempel helt konkret købe en traktorplæneklipper. Historien er lavmælt, og den er fuld af enkle og genkendelige situationer og portrætter, og den har små meget sønderjyske måske lidt romantiske sproglige naturskitser.

Historierne om Inge er stilmæssigt konsekvente, de minder mig om "brugslitteraturen" fra 70'erne, hvis fx en Vita Andersen var blevet født på et husmandssted.

En god serie vi skal huske på til den lidt mere stille målgruppe.


Jyllands-posten

d. 11. jan. 2011

af

af

Anne Chaplin Hansen

d. 11. jan. 2011