Bøger / skønlitteratur / roman

Stilhed


Beskrivelse


Ida er gravid og sidder ved sin mors dødsleje. Ida har i mange år lidt af bulimi, og hun oplever, at hendes mor aldrig har elsket hende. Nu er tiden inde til at gøre op, hvad der gik galt mellem de to, og også sorgen over brorens selvmord fylder meget.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2010

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 9. aug. 2010

Formidles til læsere af nyere dansk skønlitteratur og i forbindelse med emner som familiekonflikter, spiseforstyrrelser, selvmord.

Roman om gravide Ida, der studerer filosofi og ad den vej er blevet inspireret til at gennemgå sin families problemer ved sin mors dødsleje. Det er en trist historie, der eksemplificerer, hvordan uovervejede bemærkninger kan præge et liv. Idas dårlige forhold til sin mor resulterer i bulimi og en følelse af at være uelsket. Hendes ene lillebror kom under psykiatrisk behandling og hængte sig som 17-årig. Bogen er velskrevet med enkelte småfejl, til tider trætter det lidt med Idas opremsning af fortrædeligheder (men så bliver man mindet om at hun jo sidder og gør rent bord hos sin døende mor). En lang passage udgøres af brorens sygejournal, og her bliver man som læser lidt forvirret over hvilken historie, der egentlig skal fortælles, og bogen kommer til at virke lidt uhomogen - fordi der skal for meget med. Pæn forside og typografi.

Bogen kan rubriceres et sted mellem Martha Christensen, Tove Ditlevsen og Virkelighedens verden-serien.

Eksistentiel debutroman om en ung kvindes svære forhold til sin mor og hendes tab af broren, der begik selvmord. Bogen virker selvbiografisk og har meget på hjerte, men den lange udredning af brorens psykiske vanskeligheder og Idas oplevelse af at være et såret, misforstået barn kan ind imellem trætte lidt. Alligevel en bevægende og til tider barsk fortælling, der sprogligt er velfungerende.


litteratursiden.dk

d. 6. sep. 2010

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 6. sep. 2010

Stærk debutroman om svære familierelationer, bristede (stemme)bånd og om hvordan afstande vokser, når man ikke kommunikerer. Et hjerteskærende værk, som ikke bør eksistere i stilhed. ’Stilhed’ er en l...