Det vil nok primært være læsere, der allerede har stiftet bekendtskab med DeLillo eller den postmoderne roman, som vil tage denne kortroman med hjem.
Rammen om denne roman er Douglas Gordons videoinstallation "24 Hour Psycho", hvor Hitchcocks klassiske gyser i ekstrem slowmotion strækkes over 24 timer. Romanen er henlagt til en amerikansk ørken, hvor den unge filmskaber Jim Finlay forsøger at overtale den ældre intellektuelle Richard Elster til at medvirke i en film. Filmen skal være et one-take af Elster, som med en væg som eneste baggrund skal formidle krigen i Irak - noget han har arbejdet med for den amerikanske regering. Den ene dag tager den anden, og de to mænd lever i en form for sameksistens med samtaler om store emner som menneskeheden og verden. En dag ankommer Elsters datter Jessica, og de tre danner en underlig form for familieliv, indtil hun en dag forsvinder sporløst fra huset. Temaet tid er gennemgående for hele romanen - muligheden for at sætte tidens gang i stå eller i det mindste få den til at gå langsommere.
Don DeLillo er en vor tids store postmoderne amerikanske forfattere på linje med Philip Roth og Samuel Beckett, hvis Mens vi venter på Godot der trækkes på i nærværende roman.
Både personerne og handlingen er uforløste og fragmentariske - her er ikke noget med solide plots og velafrundede slutninger. DeLillo afsøger sprogets grænser og finesser og skaber en verden af ord og tid.