Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Diget


Beskrivelse


Den 12-årige Knud bliver levende begravet i et dige ved Vadehavet som offergave til de gamle guder. I hans angst hjemsøges han af væsener fra de gamle sagn, men sagnene giver ham også styrke.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2010

af

af

Birgit Sloth

d. 30. sep. 2010

En dragende forside pryder denne uhyggelige historiske roman, der er baseret på danske sagn. Det er en bog, der vil tiltrække ældre læsere, men også ganske unge fra ca. 13 år, hvis de får den formidlet. Emnemæssigt er der tale om Vadehavet, middelalderen, kamp for overlevelse og mareridtsagtig angst, emner der hver især kan tiltrække lånere.

Den 33-årige forfatter debuterede med novellesamlingen Hvor skyggen falder, en samling gyserfortællinger, der fik en god modtagelse. I Diget føler læseren rædsel og angst sammen med den 12-årig Knud, der bliver levende begravet i diget som en offergave til de gamle guder for at beskytte landsbyen mod flere oversvømmelser. Knud holder af de gamle sagn. På den ene side hjemsøges han af sagnenes onde væsener, og på den anden side får han styrke ved selv at genfortælle historierne. Uddrag af sagn er citeret i rimede vers. De er gode at læse højt, men det vil nok genere yngre læsere. Sproget virker godt og giver en levende beskrivelse af landsbysamfundet og den angstfyldte stemning som indespærret i mørket, mens nogle overgange til og fra sagn er forvirrende.

Bogens sammensmeltning af drømme, fantasi, sagn og historiske kendsgerninger har jeg ikke set før.

En velskrevet roman der forener flere genrer på en ny måde. Den er værd at formidle til den unge gyserlæser og til den ældre, der foretrækker historiske romaner.


Himmelskibet

Nr. 31 (2012)

af

af

Thomas Winther

Nr. 31 (2012)