Bøger / skønlitteratur / roman

Kapring over Kairo


Beskrivelse


Den danske læge Sanne befinder sig sammen med sin lille søn Palle på et fly, der bliver kapret og nødlander i Sudan for siden at udbrænde med en række passagerer. Sannes far overtaler 3 kammerater til at hjælpe ham med at finde spor i Egypten, og de bliver hurtigt hvirvlet ind i et dramatisk spil om storpolitik og terrorisme.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2010

af

af

Per Månson

d. 15. okt. 2010

En stor roman for læsere af internationale, samfundsdebatterende thrillere med dramatisk forside, der nok skal fænge potentielle læsere.

Ørlund har skrevet en række bøger om storvildtjagt og rejser samt en række naturbilledbøger. I 2001 debuterede han som thriller-forfatter med Himlens klare stjerne, der ifølge lektøren havde svagheder i persontegningen. Det synes jeg er blevet væsentligt forbedret. Et fly fra Kairo til København bliver kapret, og efter en voldsom nødlanding i Sudan fjernes de overlevende passagerer, der skal bruges som gidsler. Blandt dem er den danske læge Sanne og hendes lille søn Palle. Sannes far er urolig over ikke at kende hendes skæbne og overtaler 3 barndomskammerater til at følge ham til Egypten for at finde spor. Her slutter en slægtning, den handlekraftige tidligere sydafrikanske jægersoldat Jan og hans makker sig til og en drabelig jagt gennem ørkenen tager sin begyndelse. Det engelske efterretningsvæsen har også en aktie i jagten, så det er svært at skelne ven fra fjende. Det er en velskrevet roman med konstant højt spændingsniveau, men der er også plads til nuancerede refleksioner over islam, terrorisme og storpolitikkens kynisme.

Der er mange gode thrillere, og Ørlund er nok lidt i familie med Alistair MacLean og Wilbur Smith, men bedre og mere nuanceret.

En spændende ny dansk thriller på internationalt niveau med stor potentiel læserskare.


litteratursiden.dk

d. 6. dec. 2010

af

af

Arne Larsen

d. 6. dec. 2010

Ambitiøst og kompetent bud på en dansk international thriller, som med sit afsæt i terror og modsætningerne mellem islam og den vestlige verden er sørgeligt aktuel. Et rutefly fyldt med turister på ve...


Jyllands-posten

d. 18. dec. 2010

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 18. dec. 2010


Weekendavisen

d. 21. jan. 2011

af

af

Katinka Bruhn

d. 21. jan. 2011