Ormene ved himlens port : digte
Henrik Nordbrandt
Digte. I en suite af reflekterende digte afsøges begreber som afstand, erindring og savn til mennesker og tilværelse.
Beskrivelse
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 27. okt. 2010
af
af
Kent Skov
d. 27. okt. 2010
Til biblioteker med læsere af nyere dansk lyrik. Kasper Anthonis digte er umiddelbart tilgængelige for lyriklæsere.
Anthoni (f. 1979) er uddannet cand.mag. og arbejder som maler/grafiker og lyriker. Samlingen her består af en række fortrins korte digte, der har til fælles, at de hele vejen, helt ud til forsiden, er præget af en melankolsk "blå tone", hvor hav og himmel er gennemgående metaforer. Bærende temaer er savn, afstand, distance og afsked. Det kan være i forhold til andre mennesker, især de kvinder, som digteren/fortælleren har kendt: "læg dit savn som slebet glas/på min pude//for min nat/tager sin begyndelse/hvor vi skiltes og frøs fast i ensomheden//(..). Det kan også være en erindring om en tidligere tid eller en tilstand, hændelse eller en iagttagelse, hvor der reflekteres over det sete som i digtet "vennen": "træerne kastede skygger/men han så ikke vinden bevæge dem/alting så fjernt/kun solen mærkede han/en bardomsven syntes han/aldrig havde de behøvet/at tale sammen/fred var der i det//. Bedst er Anthoni, hvor en stille sitren og bevægelse bærer en stemning igennem. Svagest, når tristessen trues af sproglige klicheer: "(..)tag mig ud på dit åbne hav/og kast mig over bord i ishavets tusinde arme/".
Anthoni debuterede med fire digte i antologien "Plasma" og har udgivet digtsamlingen #Digte.
Digtene er stille og intense båret af refleksioner, erindringer og iagttagelser om savn og afstand. De lykkes bedst, hvor det rene udtryk dominerer og står svagere, hvor der tys til klichésprog.
