Primtallenes ensomhed

For læsere af begge køn, der kan lide psykisk drama, en anderledes kærlighedshistorie kombineret med anoreksi og cutting. Især for yngre, dog ikke helt unge læsere, skønt forfatteren er ganske ung, men bogen har en anderledes, lidt gammeldags italiensk tone.

Primtal er solitære tal, og som disse er Alice og Mattia. De tiltrækkes af den genkendelige ensomhed og gemmer på mørke hændelser i barndommen, Alice er handicappet efter en skiulykke og lider af stort selvhad, mens Mattia som kun 10-årig bliver syndebuk for sin retarderede søsters død. Begge hader de sig selv, Mattia dulmer smerten ved at skære sig, mens Alice lider af anoreksi, og problemerne forfølger dem ind i det voksne liv. En fin psykologisk skildring af de to unge, hvor imod jeg synes, at forældrenes manglende deltagelse ikke forklares nok. Forfatteren er kun 26 år og uddannet i teoretisk fysik. Det er hans romandebut for hvilken han modtog den meget prestigefyldte italienske pris Premio Strega.

Jeg kom til at tænke på Hakon Nessers Fluen og evigheden, 2010, der også foregår på en lidt ubestemt lokalitet og handler om en mand, der som Mattia, lever næsten helt isoleret efter et mørkt kapitel i sit liv. Der er dog lidt mere thriller over Nessers, her er vægten lagt på den psykolgiske skildring af to isolerede mennesker.

En anderledes og gribende bog om betydningen af ulykkelige hændelser i barndommen, som aldrig bliver bearbejdede. Bedst i skildringen af de unge, ikke helt uddybende mht. forældrene og Alices mand.

Læs hele vurderingen

En historie om to unge, invalideret ud i selvdestruktion af barndomstraumer, Mattia og Alice kan ikke overvinde egne barrierer som teenagere, men formår som voksne at redde sig selv. Det er en underli...

Læs anmeldelse