A. Silvestris novellesamling Køtere dør om vinteren, er hans debut, selvom hans noveller figurerer i flere antologier. Bogen vil appellere til læsere af meget realistiske bøger om barske emner og det mere fantastiske, med overnaturlige væsner og varsler.
Læsere der før har stiftet bekendtskab med Silvestris noveller, vil måske nikke genkendende til de grumme emner og vekslingen mellem det fantastiske og det realistiske. I denne novellesamling møder vi både ofre og gerningsmænd til meget grumme beretninger om alt fra kidnapning, voldtægter, grov mobning, mord, sindssyge, kannibalisme, dæmoner, dyremishandling, fatale ulykker og meget mere af samme skuffe. Man skal ikke være sart, for der bliver ikke lagt fingrene imellem i de meget udpenslede scener med menneskelig lidelse. Medmenneskeligheden udfordres og familierelationer og tolerance (eller mangel på samme) sættes på spidsen. Det er en samling af fortællinger om menneskeligt armod og trøstesløshed.
Jeg er ikke bekendt med andre novellesamlinger, der går samfundets syge eksistenser og de menneskelige prøvelser så meget på klingen, som nærværende novellesamling gør, men Silvestris noveller er at finde i blandt andet Begyndelser, I overfladen og i Dystre Danmark.
En novellesamling for folk med stærke nerver og mod på både det fantastiske, såvel som det ekstremt realistiske. En novellesamling, som vender hver en sten i den menneskelige afgrund.