Bøger / skønlitteratur til børn

Livets gave


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2011

af

af

Ole Laursen

d. 26. jan. 2011

Med sin rimede tekst velegnet fra 2 år og op til ca. 5 år. Til en hygge- og forundringsstund i familien, men også med mulighed for at vise børn noget om fx fosterudvikling. Fans af Møllehave vil nok også fatte interesse for bogen.

Bogen er en hyldest til Gud, livet og det underfulde i det lille menneskebarn. Den er skrevet som en henvendelse til det lille barn. I starten ligefremme vers så som "Lægen lytted' gennem røret. Det var dig, han hørte på. Og han smilte, for i øret hørte han dit hjerte slå." Til slut mere teologiske/filosofiske vers som "Vandet på det lille hoved. Ord, som trodser al forstand. Sådan hjælper Gud det gode op af livets fostervand". Rimene er gode - uden at være fantastiske - og i børnehøjde. Bodil Carstensens illustrationer udstråler varme og tryghed. På hvert opslag en baggrund med et symbol, som understøtter versets tema. En rigtig hyggelig lille bog på vers om livets forunderlige mirakel.

Minder i virkeligheden mest om Møllehaves danske gendigtning af Hvor kommer jeg fra?, 2. udg., 01/09, selv om fokus der er på forplantningen. Kan med sit kristne udgangspunkt også minde om Doneys med samme titel (09/49). Ellers ikke mange lignende titler på bogmarkedet.

En billedbog til hyggelig oplæsning og forundring over livets mirakel med Møllehaves udmærkede, men ikke fantastiske, rimede vers og Bodil Carstensens varme illustrationer.