Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Rejsen til Gud


Beskrivelse


En dreng får besøg af et talende græsstrå. Sammen vil de rejse hen til Gud for at sige tak, og de får følgeskab af en bogfinke og en sur and. De møder en soldat, som er død i krigen, og så sker noget smukt og mærkeligt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2011

af

af

Ole Laursen

d. 21. mar. 2011

Det vil være en fornøjelse at læse denne bog op for målgruppen af 5-9-årige. Disse vil nok have en del undrende spørgsmål til historien. For her er som forventet ikke tale om et 10 minutters tidsfordriv, men i stedet en bog for tænksomme børn og voksne.

Det er en nydelse at skulle læse og vurdere denne nye bog af Louis Jensen. Her er tale om det andet samarbejde mellem Dickmeiss og Jensen efter Bent og den kinesiske kasse (07/41). Og hvor de atter klæder hinanden! Det er den eventyrlige fortælling om en dreng, som får besøg af et taknemmeligt talende græsstrå. Sammen begiver de sig på en rejse til Gud for at sige tak. De får følgeskab af en jublende bogfinke og en sur og utaknemlig and. De kommer til krigen og ser en død soldat, som de tager med på rejsen. Til slut finder de frem til en lidt overraskende erkendelse af hvem Gud er. Her er rig mulighed for tolkning, og den eventyrlige og tænksomme historie understøttes meget fint af Dickmeiss' sært smukke og lidt surrealistiske illustrationer. Sproget er smukt, og gør det til en fornøjelse at læse op. En sart, poetisk, lidt uhyggelig fortælling, som sætter store tanker om livet og døden, og hvem Gud er, i gang.

Der er klare eventyrreferencer over historien. Og med emner som tro, og hvem Gud er befinder vi os inden for genren af filosofiske og tænksomme billedbøger, som ikke er dem der er flest af.

Endnu en meget god udgivelse fra Louis Jensen, denne gang for 5-9-årige i den eventyrlige og filosoferende ende.


Jyllands-posten

d. 7. maj 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 7. maj 2011


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 4 (2011)

af

af

Eiler Jensen

Årg. 64, nr. 4 (2011)