Uskyldens museum

Pamuks læsere må kunne acceptere fabulerende historier, de skal kunne værdsætte en stor, bred historie med detaljer i myldrende mængde og interessere sig for samfundshistorie og leveregler i den arabiske verden.

Romanen udkom i 2008 og var forfatterens første roman efter Nobelprisen i litteratur i 2006. Som en af begrundelserne for prisen: hans særlige melankolske tone i beskrivelsen af fødebyen, så handler denne bog også om Istanbul. Rigmandssønnen Kemal på omkring 30 år er hovedfiguren, han er kæreste med den rigtige pige, Sibel, med den rigtige familiebaggrund, og de skal snart holde forlovelsesfest. Men så møder han en fjern kusine, 18-årige og overjordisk smukke Füsün og er fortabt. Herefter handler historien om Kemals besættelse af Füsün, de starter med en glødende affære, den slutter, hans forlovelse går i stykker, og Füsün forsvinder. En lige så stor rolle som pigen spiller byen Istanbul; mens Kemal leder efter hende, oplever læseren i mange detaljer den overvældende by foruden gode skildringer af sociale regler i samfundet i 1970'erne og 80'erne. Historiens finurlighed: det museum, som fortælleren konstruerer med minder og ting fra kærlighedshistorien med Füsün fylder naturligvis rigtig meget.

Et lignende familiemiljø som i biografien: Istanbul, og beretningen kan fremkalde Proust-associationer i måden følelser og sanser fremmanes med de mange detaljer.

Stor roman og meget lang. Der skal investeres tid og kræfter, men så er der også arrangeret en læseoplevelse.

Læs hele vurderingen

"Uskyldens museum" er Pamuks hidtil mest rørende værk og en omvendt pageturner, der giver lyst til at blade tilbage og genlæse igen og igen. Slow food for hjernen og hjertet og en stor læseoplevelse. ...

Læs anmeldelse