Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nightshade. Bind 2 : Ulveskæbner

Del 2 af Nightshade

Beskrivelse


Den 18-årige varulv Calla, er flygtet for at redde mennesket Shay. Hun forsøger, sammen med oprørsbevægelsen, at redde sit ulvekobbel og sin mage, Ren, fra Vogternes magiske og brutale herredømme. Hun er splittet mellem sin forelskelse i både Shay og Ren, men det viser sig, at der står meget mere på spil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2011

af

af

Maria Sjøblom

d. 1. juni 2011

Fans af Twillight-serien kan med fordel kaste sig over denne bog, dog anbefales det at starte med første bind i Nightshade-serien: Natskygger. Bogen henvender sig til unge fra 14 år og blandingen af action og kærlighed vil tiltale begge køn. Forsiden signalerer mere kærlighed end varulve, og bogen skal placeres sammen med de øvrige vampyr-bøger for at nå sit rette publikum.

Anden del i den amerikanske forfatters debutserie, en international bestseller og dark fantasy page-turner. Den 18-årige varulv Calla er flygtet for at redde mennesket Shay. Hun forsøger, sammen med oprørsbevægelsen, at redde sit ulvekobbel og sin mage, Ren, fra Vogternes herredømme. Hun er splittet mellem sin forelskelse i både Shay og Ren, men det viser sig, at der står meget mere på spil. Læseren får via Callas drømme små hints om forhistorien fra 1. del af Nightshade-serien, hvor hele universet med varulve, troldmænd og magi udrulles.

Bogen er en af de bedre udgivelser i "Twillight"-genren og kan sammenlignes med fx Blue Bloods af Melissa De La Cruz, som dog kun henvender sig til kvinder.

Her er bogen, som kan nærme sig Twillight-seriens massive succes og som fuldt ud matcher den i kvalitet. En spændende fortælling fyldt med både action, kærlighed og et fantastisk univers, som kan tilfredsstille både yngre mænd og kvinders læselyst. Nye læsere bør dog starte ved første bind i serien og må efter endt læsning væbne sig med tålmodighed indtil 3. bind udkommer i 2012.