Bøger / skønlitteratur / roman

Sandhedens djævlekløer : en fabel om Grigori Rasputins genopstandelse


Beskrivelse


Historisk roman om mystikeren Rasputin fra Sibirien, der anså sig selv for en Kristusskikkelse og bl.a. indyndede sig trods sine grove manerer hos Ruslands sidste zarfamilie.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2011

af

af

Per Månson

d. 15. aug. 2011

En roman for interesserede i Ruslands førrevolutionære historie og mystik.

Rune T. Kidde er meget produktiv inden for snart sagt alle genrer. Nu er det en historisk roman om den gale munk Rasputin, der reddede sig både tilbedelse og had i årene op til 1. verdenskrig. Kidde har valgt at lade Rasputin selv fortælle om sit liv fra fødsel til død, idet han betragtede sig som en Kristus-skikkelse, hvis ånd naturligvis lever videre og kan berette. Det gør sproget lettere manisk, men det er sandsynligt, at det netop ville være Rasputins måde, og det er gennemført. Allerede fra barnsben viste han overnaturlige evner som helbreder af både dyr og mennesker og blev hurtigt besat af en enorm seksuel appetit. Sex var også et nøgleord i hans senere menigheder, hvor han forførte et utal af kvinder fra adelige til prostituerede for at fordrive synd med synd. Han blev med besvær myrdet i 1916 af en gruppe monarkistiske officerer. Sproget flyder fra Kiddes hånd; det er ikke det mest letlæste, han har lavet, men det er en stærkt underholdende og tankevækkende historie.

Af danske bøger om Rasputin er bl.a. Vogel-Jørgensens Rasputin, profeten, libertineren, rænkesmeden, 1917 og bøger om den sidste zarfamilie, bl.a Edward Radzinskys Den sidste tsar fra 1993.

En fascinerende historisk roman hvor mystikeren Rasputin fortæller om sit liv fra fødsel til død og sin overbevisning om at være en Kristus-skikkelse, der bl.a. udbredte sin lære med uhæmmet sex.


Jyllands-posten

d. 18. okt. 2011

af

af

Johnny Harboe

d. 18. okt. 2011