Bøger / skønlitteratur / roman

Gråzone


Beskrivelse


Krimi. Bernie Gunther, tidligere kriminalkommisær i Berlin og SS'er på Østfronten, befinder sig nu i 1954 i Cuba. Han bliver fanget under en flugt og ad omveje sendt tilbage til Berlin, hvor han for at undgå en truende dødsstraf må hjælpe den franske efterretningstjeneste.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 15. aug. 2011

7. opus i Philip Kerrs Berlin noir serien er som altid velskrevet og appellerer til læsere af udfordrende og klassisk hårdkogte spændingsromaner. Nye læsere, der bliver tiltrukket af den udmærkede forside, kan godt begynde her.

Vi skriver 1954 og Bernie Gunther, privatdetektiven med den blakkede fortid, opholder sig på Cuba, hvor han bistår efterretningstjenesten. Han flygter, men bliver pågrebet af CIA, og efter et ophold på Guantanamo og et fængsel i New York, bliver han sendt til Tyskland, hvor en dødsstraf venter. For hvad lavede Bernie Gunther egentlig under krigen? Hvis side var han på, eller spillede han dobbeltspil? For at overleve fortæller han i effektive krydsklip om sin tid som SS'er på Østfronten og om efterspillet efter krigen. Det ser ud til, at Bernie klarer frisag, men jeg ville ikke stole for meget på ham, og et ottende bind bliver udgivet på engelsk dette efterår. Bernie er på en gang en kynisk og idealistisk overlever, som er overbevisende skildret, ligesom tiden omkring anden verdenskrig er det.

Skotskfødte Philip Kerr (f. 1956) skriver sig ind i traditionen fra de store klassikere som Chandler, Hammett, Greene og le Carré, og hans fremragende Berlin noir serien er en nutidig klassiker i genren.

Endnu et flot bind i den velskrevne og -fungerende Berlin noir serien, som er oplagt for alle læsere af spændingsromaner med agenter og dobbeltagenter fra anden verdenskrig og den kolde tid efter. Nye læsere kan begynde her.


Berlingske tidende

d. 18. nov. 2011

af

af

Jesper Beinov

d. 18. nov. 2011


Politiken

d. 10. sep. 2011

af

af

Mette Højbjerg

d. 10. sep. 2011


Weekendavisen

d. 30. sep. 2011

af

af

Katinka Bruhn

d. 30. sep. 2011