Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Havkongens have


Beskrivelse


Billedbog. I De Tusinde Broers By har Flodheksen bortført Amalies bamse. For at få bamsen tilbage må hun sammen med det lille Utyske og en vind i en flaske rejse til Havkongens have.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2011

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 24. aug. 2011

Billedbog for børn fra 4-9 år, der kan lide at få læst højt af en eventyrlig fortælling. Illustrationen på forsiden slår bogens sælsomme univers an og den skal nok vække interesse.

Billedbog om mod og venskab i et sælsomt og eventyrligt univers. Historien begynder i De Tusinde Broers By, en by der med sine mange broer og kanaler kunne minde om Venedig. Her bor Amalie med sine forældre og bamsen Oskar. En aften bliver Oskar bortført af Flodheksen. For at få ham tilbage må Amalie rejse til Havkongens have og stjæle Måneblomsten. Med sig på rejsen har hun en vind i en flaske og Flodheksens lille Utyske, et morsomt rødt djævlevæsen fuld af spilopper. Det bliver en lang rejse med en lykkelig slutning, hvor Amalie i kraft af sit mod og sin ærlighed får opløst et gammelt fjendskab mellem Flodheksen og Havkongen. Illustrationerne er bærende for den forholdsvis tynde historie, og deres fantastiske detaljer i jugendstil får den eventyrlige stemning helt op at ringe. Man kunne ønske sig endnu en historie fra De Tusinde Broers By.

Forfatteren, der også er illustrator, har tidligere illustreret Cecilie Ekens billedbog Mørkebarnet fra 2007, men bogen her er hendes debut som fortæller.

En fortælling fra De Tusinde Broers By. Tynd historie, fremragende illustrationer, alt i alt en flot debut.


Jyllands-posten

d. 1. okt. 2011

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 1. okt. 2011