En historie om det at være indlagt på et psykiatrisk hospital i 1960'ernes USA, og hvilke konsekvenser det har for familien. Til læsere af familiedramaer med et historisk islæt.
Bogen er en skønlitterær fortælling om forfatterens morfars indlæggelse på det psykiatriske hospital Mayflower i 1960'ernes USA. Det er ikke et portræt af bedsteforældrene men er inspireret af deres historie. Bogen fortælles i to spor fra henholdsvis mormor Katharines og morfaren Fredericks synsvinkel, og hvert kapitel indledes med et billede af den, der nu fortæller. Katharine og Frederick møder hinanden kort før Frederick skal sendes i krig i 1940'ernes Europa, og de gifter sig, da han kommer hjem. Frederick er ikke længere den samme, og selvom Katharine forsøger at holde alle hans udskejelser og humørsvingninger skjult for deres 4 børn, familie og venner, kulminerer det med, at Frederick blotter sig for to ældre enker, og det besluttes, at han skal indlægges. Nu følger så historien om hans indlæggelse og hans kamp for at blive udskrevet, samtidig med at vi følger Katharine og børnenes liv.
Forfatteren debuterede i 2010 med romanen En fortælling om at glemme, som handler om alzheimers. Stemningsmæssig og tidsmæssig minder romanen om Lisa Grunwalds Den uimodståelige Henry House, 2010.
En velskrevet roman om det at være indlagt på et psykiatrisk hospital. Karakterskildringerne er yderst troværdige, og historien drives let frem, uden at den forceres.