Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

De samlede eventyr om Peter Kanin og hans venner


Beskrivelse


Korte dyrehistorier med detaljerede farvetegninger, hvor hovedpersonerne er kaniner, mus og katte.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 1997

af

af

Ulla Harne

d. 16. sep. 1997

Stor lækker bog i flot farvegengivelse med børnebogsforfatteren og tegnerens samlede historier om Peter Kanin, Johnny Bymus, Benjamin Kaninsen, Tom Missekat og alle de andre personer, som er elskede i flere generationer, først og fremmest i deres hjemland England. I Danmark har nogle af historierne været udgivet i flere omgange som de oprindelige i små billedbøger med hver sin lille historie, undertiden med andre navne end oversætterne nu giver dem. I tilgift til de allerede udgivne historier er her medtaget en række billedserier, som ikke tidligere har været udgivet. Til hver historie er der fortalt forhistorien, så man samtidig får fortalt om Beatrix Potters liv og hendes arbejde med tegningerne og teksterne. Beatrix Potters univers er så engelsk som noget, og de detaljerede farvetegninger rummer mest idyl og sjov, hvor hendes interesse ikke mindst gælder de uartige og krabaterne, men også portrætter af mindre sympatiske figurer. Fortællingerne er letløbende og fulde af handling, og de kan forstås af børn fra 4 års alderen og værdsættes et godt stykke op. Den kronologiske rækkefølge gør, at de enkleste historier fortælles først, og de mere komplicerede kommer til sidst. En dejlig bog, som er velegnet på læse-højt hylden i børnebibliotekerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 1997

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 16. sep. 1997

I 1996 udkom De samlede eventyr om Peter Kanin. 78 sider med de fire fortællinger om henholdsvis Peter Kanin, Benjamin Kaninsen, Flopsy-kaninerne og Tommy Brok og hr. Lumsk. Her er så noget nær en pragtudgave på 400 sider med samtlige 23 Peter Kanin-historier samt 4 ikke tidligere udgivne småhistorier. Det er således en ganske overdådig samling af Potters elementært spændende og morsomme historier fra begyndelsen af århundredet med de charmerende illustrationer i den velkendte minutiøse og præcise naturalistiske stil i let pastel samt en række (lidt kraftigere) tuschtegninger. Historierne rækker fra den uartige Peter Kanin i hr. Suhrs have over det frække egern, Springfyr, den ynkelige kujon, Benjamin Kaninsen, de to slemme mus til den artige Grisse. Almenmenneskelige træk, som sættes i fokus i de hyggelige dyrefortællinger. Der er stof til mange gode og intime oplæsningsstunder med barnet ved siden af, så det kan følge med i de mange billeder. Et kort afsnit om Potter samt en lille introduktion til hver af fortællingerne fuldender samlingen.


litteratursiden.dk

d. 6. jan. 2019

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 6. jan. 2019

En utrolig smuk bog med de fineste illustrationer om fire meget forskellige kaninsøskende og alle mulige andre dyr. Alle historierne har gode, dannelsesmæssige pointer. Fortællingen om Peter Kanin er...


Kristeligt dagblad

d. 28. juni 2007

af

af

Kirsten Boas

d. 28. juni 2007


Jyllands-posten

d. 21. apr. 2007

af

af

Annelise Vestergaard

d. 21. apr. 2007


Jyllands-posten

d. 11. okt. 1997

af

af

Marianne Gade

d. 11. okt. 1997


Kristeligt dagblad

d. 24. sep. 1997

af

af

Else Marie Nygaard

d. 24. sep. 1997


Berlingske tidende

d. 25. sep. 1997

af

af

Klaus Rothstein

d. 25. sep. 1997