Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Sommerreise i Sverrig Aar 1836 og Svithiod


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Blicher-Selskabets 60-årsdag.

Blichers rejste fem uger i Sverige i 1836. Det kom der en rejsebeskrivelse og en digtsamling ud af. I rejsebeskrivelsen beretter han om alt, og man får et godt indtryk af hvordan det var at rejse på den tid. Med samtidige akvareller.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2011

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 27. okt. 2011

Smukt boghåndværk til alle klassikerfans. Også til brug i gymnasiet og opefter i dansk eller som kildetekster i samfunds-, kultur- og industrihistorie.

Steen Steensen Blicher rejste i 1836 gennem Skåne til Göteborg, videre til Stockholm og tilbage via den nyåbnede Gøta kanal. Om denne rejse skrev han beretningen Sommerreise i Sverrig Aar 1836, 1840, og Svithiod, 1837, en samling med 20 Sveriges-digte. Digtsamlingen indeholder enkelte perler og mange gode digte, men det er prosaberetningen, som gør størst indtryk. Her møder man historiefortælleren Blicher, som ikke kan nære sig for at genfortælle de anekdoter, han hører undervejs. Man får et godt indtryk af, hvordan det var at rejse på den tid, forplejning, indkvartering og transportmidler, og man lærer Blicher at kende som en munter fyr og god rejsefælle, langt fra den melankolske præst på den jyske hede. Han fortæller engageret om alt, lige fra kanalbyggeri og landbrug til strafferet og giver udtryk for en moderne, human holdning. Men ikke mindst var det denne rejse, der initierede hans engagement i skandinavismen. Bogen er flot illustreret med den samtidige O.J. Rawerts tegninger. Glimrende noteapparat og tekster om Blicher og Rawert af hhv. Knud Sørensen og Hans Kruse. Smukt layout, lækkert boghåndværk.

I deres helhed er teksterne senest udkommet i Blichers Samlede skrifter 1920-34.

Interessant og levende beretning og digte fra Blichers rejse i Sverige 1836. Smukt boghåndværk, flot udgivelse.


Weekendavisen

d. 25. nov. 2011

af

af

Lars Bukdahl

d. 25. nov. 2011


Kristeligt dagblad

d. 18. nov. 2011

af

af

Claus Grymer

d. 18. nov. 2011