Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Transnational identitet under forandring : indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark 1965-2010


Beskrivelse


Bogen kortlægger indvandrere og flygtninges organisationsdannelse i Danmark 1965-2010 og er et bidrag til indvandrernes sociale, kulturelle, religiøse og politiske historie i Danmark. - Fra midten af 1960’erne har migranter – i kampen om ressourcer, rettigheder og idealer – oprettet sociale, religiøse og politiske organisationer. Bogen giver et nuanceret billede af ændringerne i organisations-strukturen og af indvandrernes placering i det danske politiske system, ligesom den gør rede for, hvordan indvandrerorganisationerne allierede sig med danske organisationer og politiske partier, men også konfronteredes med en højreradikal bevægelse.
Som begreb refererer transnationalisme i almindelighed til de mangesidige sociale, kulturelle, økonomiske, organisatoriske, religiøse og politiske relationer, indvandrerne skaber og vedligeholder, og som strækker sig over landegrænser og forbinder oprindelsesland med modtagerland. - Flemming Mikkelsen søger med begrebet mobilisering at favne de kollektive strategier, indvandrerne benytter i kampen om ressourcer, rettigheder og idealer. Mobilisering dækker i denne forbindelse over et bredt spektrum af organisationer, foreninger og bevægelser, der kan have meget forskellige forudsætninger og formål, men som alle er med til at definere indvandrernes kollektive identitet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. okt. 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 31. okt. 2011

Bogen henvender sig læsere med interesse for debatten om indvandrere, til sagsbehandlere og andre myndighedspersoner og til studerende på universiteternes socialvidenskabelige fag.

Forfatteren, der er dr.scient.pol., har fået støtte til udgivelsen af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. Bogen vil undersøge indvandrernes mobilisering, dvs. de kollektive strategier de benytter i kampen om ressourcer, rettigheder og idealer. Det gør den gennem en kortlægning af de sociale, religiøse og politiske organisationer, som indvandrerne har oprettet fra midten af 1960'erne og til i dag, og hvoraf de fleste er transnationale, dvs. strækker sig over landegrænser og til indvandrernes oprindelsesland. Ved siden af den grundige, kronologiske gennemgang af de mange typer af organisationer, indvandrerne har indgået i, har bogen også teoretiske afsnit om studiet af indvandrernes mobilisering. Trods det delvist akademiske sigte, kan teksten læses uden særlige forudsætninger.

Flemming Mikkelsen er medforfatter til I Danmark er jeg født -, 2010 der er en tilsvarende omfattende undersøgelsen af en række minoritetsunge mønsterbrydere.

Gennem en kortlægning af organisationsstrukturen blandt indvandrere og flygtninge fortælles en vigtig del af indvandrernes historie i Danmark i de sidste 50 år.


Social kritik

Årg. 24, nr. 130 (2012)

af

af

Hans Kornø Rasmussen

Årg. 24, nr. 130 (2012)