Bøger / skønlitteratur / roman

Wilder


Beskrivelse


Den desillusionerede og efterhånden kyniske reklamemand Wilder forsøger at drukne hverdagens trivialiteter med utroskab og drinks. En dag får han et mentalt sammenbrud og indlægges på en psykiatrisk afdeling hvilket inspirerer ham kreativt men ikke giver ham mindre at slås med.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. feb. 2012

af

af

Zenia Johnsen

d. 29. feb. 2012

Fx til læsere af amerikansk realisme og gode solide romaner med individet i centrum.

John Wilder er sidst i 30'erne og arbejder som reklamemand i New York. Familielivet er intetsigende og trivielt, og Wilder forsøger at drukne hverdagens ulidelige trummerum med alkohol og utroskab. En dag brænder han sammen og indlægges på en psykiatrisk afdeling. Senere forsøger han, sammen men en gruppe kreative unge, at lave en kunstnerisk film over sit ophold blandt psykiatriske patienter. Han vender også familielivet og reklamebranchen ryggen for at gå hele vejen i Hollywood sammen med sin unge elskerinde, men rammes endnu engang af et sammenbrud. Yderst velskrevet og skarp skildring af et individ, som higer efter et liv, der ikke er trivielt og forudsigeligt. Romanen er et ømt humoristisk og begavet tidsbillede af 1960'ernes USA med politisk uro og mordet på Kennedy. Romanen er fra 1975, men sproget er tidløst, og tematikken om det desillusionerede moderne menneske er stadig aktuel og vedkommende.

Yates har leveret adskillige nyklassikere til den amerikanske litteratur. Efter i en årrække at have været næsten glemt har forfatterskabet fået en renæssance, efter at hovedværket Revolutionary Road blev filmatiseret. Forfatteren har i høj grad inspireret og påvirket forfattere som Kurt Vonnegut og Raymond Carver.

Velskrevet, vedkommende og et usentimentalt, skarpt amerikansk tidsbillede med bred appel.


litteratursiden.dk

d. 26. mar. 2012

af

af

Ann Luther Torp

d. 26. mar. 2012

Usentimental, velskrevet og smerteligt realistisk roman om en mand i 1960’ernes USA, der i alkoholens tåger mister grebet om sit eget liv. Reklamemanden John Wilder er gift, har en søn på 10 og lever ...


Berlingske tidende

d. 31. mar. 2012

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 31. mar. 2012


Kristeligt dagblad

d. 12. apr. 2012

af

af

Michael Bach Henriksen

d. 12. apr. 2012



Informationer og udgaver