Sultens refræn

En stilfærdigt fortalt roman til alle med interesse for pige/kvinde-skildringer, for Frankrig og for historien i årene omkring 2. verdenskrig.

Sultens refræn fortæller om Ethel i 1930'ernes Paris. Hun vokser op i en velstående familie med en far, som er en charmerende vindbøjtel. Centralt i fortællingen står Ethels gamle grandonkel, som repræsenterer varme, visdom, skønhed og drømme. Men onkel dør, og faderen går fallit. Krigen bryder ud, og Ethel - som nu er blevet en ung kvinde - må sørge for familiens flugt til Nice, hvor de sammen med andre flygtninge lever under kummerlige forhold. Sult tematiseres som den konkrete, hvinende sult men samtidig som en mental tilstand, hvor ens verden er brudt sammen og afløst af et samfund og en tilstand, hvor man dør lidt efter lidt af "ikke at spise, ikke trække vejret, ikke være fri, ikke drømme". Romanen er delvis biografisk, bygget på forfatterens mors historie. Smuk fortælling, smukt sprog, godt omslag, fin typografi. Le Clézio (f. 1940) er en af ny fransk litteraturs store forfattere. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 2008.

Romanen ligger fint i forlængelse af Clézios Afrikaneren, 2009, som er et portræt af forfatterens far. Jeg synes dog, der er mere dynamik i skildringen af faderen, nok fordi deres indbyrdes forhold var problematisk, hvorimod Ethel fremstår som heltinde.

Smuk fortælling om Ethel, der vokser op i 1930'ernes Paris, og som ung kvinde må flygte med familien. Baseret på forfatterens mors historie.

Læs hele vurderingen