Til de mange læsere og udøvere af haiku-digte der i Bo Lilles samling vil finde eksempler på, hvordan naturindtryk og filosoferende eftertanke kan rummes i den minimalistiske form.
Selv om Bo Lille i forordet til denne samling af haiku-digte gør opmærksom på at han i sin egen poetiske praksis arbejder med en bred definition af begrebet lever digtene i mange henseender op til den klassiske japanske form: De er titelløse og består af sytten stavelser, de forbinder den ydre og den indre, menneskelige natur og følger de skiftende årstiders rytme. Bogens fire afsnit bevæger sig fra vinter over forår og sommer frem til efterår, hvor naturens og nuets flygtige indtryk og stemninger forbindes med evigheden/uendeligheden i digtets mikrokosmos: "Bløde bølgeslag/ sender ro fra universet/ gennem min krop". Digtene kredser omkring begreber som tid, uendelighed, evighed og arbejder med en meditativ og dvælende ro frem mod et punkt som indeholder både indre og ydre, tomhed og fylde. Digtene stryger læseren med hårene, men savner noget overraskende.
Et stort udvalg af øjeblikkets danske haiku-poesi findes i antologien Blade i vinden fra 2011, der er udgivet af haikugruppen under Dansk Forfatterforening.
Haiku er "lyrikkens bonsai" hedder det et sted i et af samlingens metapoetiske digte. Bo Lille behersker kortformen, men især tematisk sniger der sig også en vis forudsigelighed og lidt for mange gentagelser ind i teksterne. De "vederkvæder" og stryger læseren med hårene, men indimellem savner de noget overraskende som stikker ud, eller stritter imod.