Selvom bogen er faglitteratur har den stærk karakter af fiktionens fortællestil, og den vil som sådan appellere til et bredt publikum.
Bogen handler først og fremmest om tilblivelsen og afholdelsen af Verdensudstillingen i Chicago i 1892-93 kendt som Den Hvide By. Det er en beretning om hovedarkitekten Daniel H. Burnham og hans kamp for på kort tid at bygge en verdensudstilling, der skulle hamle op med udstillingen i Paris i 1889, hvis vartegn, Eiffeltårnet, ville blive svært at overgå. Det blev en kamp mod uret og den dårlige verdensøkonomi. Sideløbende fortælles historien om en af historien første seriemordere H.H. Holmes. Holmes specialbyggede sit hotel "Dødsslottet" i årene op til verdensudstillingen, og dræbte her op til og under verdensudstillingen et stort antal unge enlige kvinder. Han blev dømt for 4 drab, men tallet kan have været helt imod 200. De to hovedpersoner mødtes aldrig, og den eneste forbindelse mellem de to var verdensudstillingen. Bogen er ved at blive filmatiseret og skulle som sådan udkomme i 2014.
Emnemæssigt findes der ikke noget lignende. Forfatterens I ondskabens have, 2012 er skrevet i samme stil og omhandler Berlin i årene 1933-1937 set fra den amerikanske ambassadør og denne datters synspunkt.
Det er et genialt greb at fortælle de to historier sideløbende, selvom de ikke har andet tilfælles end tid og sted. Bogens specielle form gør, at man gribes af beretningen, og den føles ikke lang på trods af sit omfang eller det, at bogen er faglitteratur.