Bøger / skønlitteratur / digte

Blomster under huden når du fryser : digte


Beskrivelse


Digte der i et klassisk lyrisk formsprog og metaforik konfronterer et jeg med grundlæggende oplevelser af tab, melankoli og endelighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2012

af

af

Jens Hjøllund

d. 18. sep. 2012

Læsere der i lyrikken søger udtryk for dybde og eksistentiel refleksion snarere end ironi og flerstemmighed vil tage Kasper Anthonis digte til sig.

Det er Kasper Anthonis fjerde digtsamling på blot to år, og som i de foregående er der også i disse nye digte et klart defineret og gennemgående lyrisk jeg. Det er et jeg, som vanskelig lader sig indplacere i en genkendelig social virkelighed, men som til gengæld er til stede som en drømmende, følende og reflekterende stemme. Der er i de billedrige natur- og kærlighedsdigte et karakteristisk tilbageskuende blik, hvor landskaber, årstider og steder vækker genklange og smertelige erindringer om noget tabt og mistet: "Duerne har besat loftet med gråhvide klatter/ der lugter af hønseslagtning./ Det er mange år siden jeg har været her mens/ augustregnen falder ind og/ hylden nedenfor spreder dufte jeg ikke/ har kunnet glemme.".

I kraft af deres elegiske grundtone og tematisering af afsked, fravær og melankoli peger digtene tilbage på både Henrik Nordbrandts tidlige digtsamlinger og på Thomas Bobergs digte fra 1980'erne.

Digtenes billeder og metaforer kan i visse tilfælde virke unødigt dunkle og "litterært" konstruerede, men Kasper Anthonis tekster taler med patos og inderlighed på en måde, som er både konsekvent og modig i forhold til den dominerende trend i dansk lyrik lige nu, der med forkærlighed dyrker det heterogene, flerstemmige og ironiske.