Joseph Anton : erindringer

Værket henvender sig bredt til såvel Salman Rushdies publikum som til et publikum, der er optaget af tidens store problemstillinger.

Joseph Anton, efter yndlingsforfatterne Conrad og Tjechov, det bliver Salman Rushdies dæknavn, da en såkaldt fatwa, udstedt af ayatollah Khomeini som reaktion på bogen De sataniske vers dømmer ham til døden 14. februar 1989 og tvinger ham til et liv under jorden i mange år frem. Bogen er beretningen om dette liv i skjul, med angsten, vreden, håbet, fortvivlelsen, urimelige vilkår for ægteskaber og børn og kunstnerisk virksomhed, holdt lidt i afstand, fortalt i 3. person. "Manden i hans historie prøvede fortvivlet at holde sammen på sit verdensbillede, men stumperne af det brækkede af som spejlskår i hænderne på ham og skar hans hænder til blods", står der et sted ca. midtvejs. Rushdie bliver en brik i det politiske spil mellem den islamiske og den kristne-vestlige verden og spares ikke for noget. Han ser venner blive til vendekåber, han ser handelsaftaler sat over moral og ytringsfrihed, han ser en kreds af venner og anstændige mennesker slå ring om sig. Det er et utroligt og et rystende forløb, der her lægges meget åbent frem, velskrevet, af intellektuel klarhed med mange tankeperler svøbt i det store stof, der uafladeligt kalder på indlevelse og stillingtagen og diskussion. En formidabel og utroligt vigtig bog.

Værket kan læses i tæt forlængelse af store dele af Rushdies forfatterskab - og som et centralt værk i mængden af værker om et af vor tids mest påtrængende problemkomplekser.

Et storslået og uomgængeligt værk i tiden.

Læs hele vurderingen