Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tiberius Tudefjæs stikker en løgn


Beskrivelse


Tiberius er startet i skole og glæder sig til at lave lektier. Lektierne består i at tegne sin familie, men en familie med kun to personer er ikke en rigtig familie, synes Tiberius. Så i skolen kommer han til at fortælle en helt anden historie om sin mor.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2012

af

af

Henriette Olesen

d. 18. okt. 2012

Renée Toft Simonsen kommer her med en ny højtlæsningsbog for de 6-9-årige. Bogen vil begejstre målgruppen, der let vil kunne genkende sig selv i de pinlige situationer.

Bogen handler om drengen Tiberius. Tiberius er lige startet i skole, og han har glædet sig meget til at lave lektier. Lektierne består i at tegne sin familie, men det har Tiberius ikke lyst til, for hans mor er flyttet til Argentina med en anden fyr. Pludselig fortæller Tiberius en helt anden historie om sin mor, og da løgnen bliver afsløret, er det hele bare for meget for Tiberius. Bogen handler om, hvor pinlige nogle ting hurtigt kan blive, når man er 6 år gammel og lige startet i skole. Illustrationerne passer flot til historien, og er med til at gøre Tiberius' oplevelser sjove.

Denne historie kan sammenlignes med Villads fra Valby og Aakesons billedbøger om drengen Vitello. Bøgerne handler om, hvordan man egentlig opfører sig, når man bare er en sjov lille knægt, og om hvilke følelser der kan ligge bag en uhensigtsmæssig handling.

Skøn og sjov højtlæsningsbog, der passer godt til målgruppen, om at være 6 år og lige startet i skole. Alle børn i indskolingen vil kunne nikke genkendende til de følelser Tiberius gennemgår. Renée Toft Simonsen er god til at skrive om hverdagssituationer og store følelser i børnehøjde på en sjov og vedkommende måde. Bog nummer 2 om Tiberius udkommer i 2013.