For alle som har fulgt sagen mod Breivik og massakren på Utøya.
De to forfattere er henholdsvis journalist på DR og journaliststuderende. Som de eneste danske journalister fulgte de hele sagen mod Anders Breivik fra retssalen i Oslo. De skiftedes til at rapportere fra retssagen, men har valgt at formidle sagen gennem et "fælles-jeg", hvilket virker lidt konstrueret. Retssagen dækkes intenst, og beretningerne fra overlevende og pårørende er barsk læsning, og det er svært ikke at blive påvirket af læsningen. Udover retssagen berettes fra forfatternes besøg på Utøya ligesom forfatterens overvejelser omkring objektivitet, i forhold til de voldsomme følelsesmæssige påvirkninger alle retssagens involverede udsattes for, berøres.
Første samlede skildring i bogform af retssagen mod Breivik.
En barsk og intens skildring af retssagen mod Anders Breivik fra to danske journalister, som fulgte hele sagen fra retssalen.