Bøger / skønlitteratur / roman

Miraklet i Krakow


Beskrivelse


20-årige Joakim har ikke rigtig succes i livet, hvilket han tilskriver sin beskedne højde på 157 cm. Hans store ønske er en banebrydende operation i Polen og heldigvis er moderens sexede chef Brittina villig til at betale det meste.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 2. nov. 2012

Kan læses af alle med hang til humoristiske røverhistorier, herunder også den knap så biblioteksvante mand. Godt beskrivende omslag og korte kapitler.

20-årige Joakim bor alene sammen med sin evigt snakkende mor og har ikke rigtigt succes i livet, hvilket han tilskriver sin beskedne højde på 157 cm. Det har udviklet sig til lidt af et traume for ham, men heldigvis har han fundet en læge i Polen, som via en banebrydende teknik kan forlænge hans ben. Det er ikke gratis, men heldigvis er moderens sexede chef Brittina villig til at betale det meste. Operationen går fint, men det viser sig hurtigt at Brittina har sine helt egne motiver for sin godgørenhed, og snart går den vilde jagt på det polske vidundermiddel. Horner (f. 1951) arbejder til hverdag som jurist og kreativ konsulent, og dette er hans litterære debut. Det er en opfindsom og anderledes art udviklingshistorie, som brillerer med et yderst morsomt persongalleri, hvor specielt den meget naive og omklamrende moder skiller sig ud. Bogen indeholder et væld af groteske situationer/dialoger, og ofte tager man sig selv i at grine højt. Den er velskrevet og let at læse og, med al respekt for Siesta, kan man undre sig over, hvorfor den ikke er udgivet på et større forlag.

Horners humoristiske stil minder ikke rigtigt om andet.

Bliver desværre nok ikke et kæmpe udlånsstykke, men det er en velskrevet og meget sjov bog. Den skal dog nok få nogle lån og fortjener at blive indkøbt af de fleste biblioteker.


Jyllands-posten

d. 30. nov. 2012

af

af

Mikael Busch

d. 30. nov. 2012