Bøger / skønlitteratur / digte

Picnic i Hiroshima : lyrik


Beskrivelse


Digte. I et lettilgængeligt sprog behandles blandt andet hverdagens grumme paradokser og digterens boksen med at få digtet ned på det hvide papir.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 21. nov. 2012

For de af bibliotekets læsere, der følger med i ny dansk poesi.

Forholdsvis lettilgængelige digte, der sprogligt sine steder fungerer vellykket og driver "Baun-gæk" med parafraser over børnesange og faste vendinger. Et af temaerne er digterjegets frustration over hverdagens ligegyldighed over den fattigdom og elendighed, der eksisterer måske lige inde ved siden af hos naboen. Der gives dystre billeder af små nu affolkede og kulturelt degenererede landsbyer, der indtil for kun få år siden var velfungerende og driftige steder. Disse beskrivelser følges af digterjegets erindringsglimt fra barndommen, og samlingen afrundes af en række digte, hvor temaet er digtergerningen og forfatterens kvaler over det hvide, tomme papir. En minimalistisk udformet forside, mens bagsiden har et citat fra et af erindringsdigtene. Steffen Baunbæk har bidraget med digte i fx "Øverste kirurgiske" og "Hvedekorn".

Stilmæssigt kan Baunbæks digte minde om fx Bo hr Hansen eller Peter Poulsen.

Baunbæks første selvstændige udgivelse er ganske god, og biblioteker, der gerne giver debutanter en chance, kan slå til her.