Bøger / skønlitteratur / roman

Mapuche


Beskrivelse


Krimi fra Buernos Aires, hvor privatdetektiven Rubén Calderon sammen med mapuche-indianerkvinden Jana jagter morderne på hendes transvestit-ven. En sag om en forsvunden rigmandsdatter har forbindelse til både drabet og landets fortid som militærdiktatur.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. maj 2013

af

af

Per Månson

d. 15. maj 2013

For krimilæsere, der har mod på at bevæge sig uden for de skandinaviske og engelsk/amerikanske cirkler. Forsiden er nok rammende, men den kræver - og fortjener - aktiv formidling.

Franske Ferey udkom første gang på dansk med Zulu, der udspiller sig i Sydafrika. Han har nu flyttet handlingen til Argentina. En ung tranvestit findes skændet og myrdet og samtidig forsvinder datteren af en rigmand, der er en fast støtte af Buenos Aires' borgmester. Den idealistiske detektiv Rubén Calderón er på den sidste sag, mens en ung mapuche-indianerkvinde, Jana, forsøger at få ham på den første. Sagerne hænger sammen og har dystre tråde tilbage til diktaturet i 1970'erne, hvor bl.a. en del spædbørn blev stjålet fra deres forældre og givet til eliten. Sammen med Jana og mødrene og bedstemødrene på Plaza de Mayo bider Calderón sig fast trods meget håndgribelige trusler om at holde snuden for sig selv. Det er en medrivende og dybt politisk engageret krimi om en grufuld fortid, der ikke helt er gjort op med endnu. Sproget er fremragende og bogen oser af autenticitet.

Bogen er barsk som fx Stieg Larssons krimier, men Jana slår i den grad Lisbeth Salander med hendes egne midler.

Fremragende krimi fra et Argentina, der stadig er belastet af sin blodige fortid under militærdiktaturet.


Weekendavisen

d. 28. juni 2013

af

af

Lars Bonnevie

d. 28. juni 2013