Hundrede postkort fra helvede

Det kræver en hel del tålmodighed at læse Hundrede postkort fra helvede, i hvilken tid, rum og bevidsthed flyder sammen i Bjelkes cut-up teknik, inspireret af W. Burroughs. Romanen er en passage gennem tid og rum, i hvilken tekstpassager drastisk klippes i småbidder. Den vil appellere til læsere, der husker tidsånden fra 1960'erne og 1970'erne.

Bjelke (1937-1993) er gået i glemmebogen, og kun få læsere har stiftet bekendtskab med ham, da han skrev originalt og med stramme krav til æstetikken, men (for mange) temmelig syret, om det isolerede individs krise på randen af indre opløsning. Hans forfatterskab omfatter romaner, noveller, digte og essays. Bogen indeholder romanen Hundrede postkort fra helvede om en mand, som lader sig indlægge på psykiatrisk hospital, og herfra sender 100 "postkort" til læseren fra sit isolerede helvede, og novellen Luna om en mands oplevelser alene hjemme.

Originaludgaven er fra 1980. Det er det nye forlags 1. udgivelse i Sandalserien - klassikere, som er gået i glemmebogen. Samtidig genudgives Helga Johansens Hinsides. Forlaget udgiver "den litteratur, der udvider undersøgelserne af hjernens geografi".

Man læser ikke Bjelke for at blive underholdt, men for at høre en original og æstetisk stemme tale om det isolerede individs tanker, følelser og oplevelser på randen af sammenbrud i relation til andre. Bjelke lefler ikke for læseren, som må prøve at hænge på så godt han/hun kan.

Læs hele vurderingen

I slutningen af forrige århundrede skildrede Strindberg i prosabogen Inferno sin egen psykiske krise. En besynderlig bog, i hvilken en del af forfatteren på en måde stod udenfor og betragtedesin egen galskab. Anderledes er det med Henrik Bjelke. I Hundrede postkort fra Helvede skildrer Bjelke ligeledes en psykisk krise, men her - tilsyneladende, i hvert fald - skildret helt indefra.Rablende, kaotisk beretter han om ægteskabet med Alice, om en kortvarig erotisk ekstase med vennen Vince, der rejser og efterlader et gabende tomrum. Depressionen over at have mistet "en fyr, somhavde forekommet mig at plombere min caries-opædte identitet", får til sidst bogens jeg til at søge indlæggelse. Hallucinationer, surrealistiske billeder, stumper af begivenheder og personer, sompå den ene eller anden måde hænger sammen med Bjelkes tidligere roman Saturn, gør læsningen af denne bog til en ejendommelig oplevelse. Svær at læse, svær at forstå, undertiden åndeløst medrivende,til andre tiderirriterende i sin narcissistiske fryd over selvudleveringen.

Læs hele vurderingen