Bøger / skønlitteratur / humor

Slagteren i Liseleje


Beskrivelse


Da den aldrende Judith inviterer Liselejes tre lokale alkoholikere hjem til fin middag, er det med stor forundring, at de takker ja. Judith bliver et dejligt bekendtskab for de tre forhutlede mænd, men Judith har sin helt egen manipulerende og grusomme plan med dem.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2013

af

af

Line Hoffgaard

d. 10. sep. 2013

Romanen henvender sig til læsere på udkig efter en grum fortælling med underspillet morbid humor. Ikke for sarte læsere, der ikke kan læse mellem linjerne og se det underholdende i alt det horrible. Iøjnefaldende fin forside.

Grotesk og grum fortælling iblandet en portion morbid humor. Da den aldrende Judith inviterer Liselejes tre lokale alkoholikere Hans, Christian og Andersen hjem til fin middag, er det med stor forundring, at de takker ja. Judith er en venlig værtinde med et mildt væsen og en dygtig kok. Hvad de tre mænd ikke ved er, at Judith har sin helt egen manipulerende og grusomme plan med dem. En underholdende og velskrevet roman om æbler, svin, moderbindinger, børnemishandling, slagtning og dødelig udgang. Om at skinnet kan bedrage og æblet, der ikke falder langt fra stammen. Fortalt i en grotesk realistisk tone og med mange symboler. Tematik og stemning minder i høj grad om de danske film De grønne slagtere, 2004, og Adams æbler, 2006. Ane Riel (tidligere Ane Brahm Lauritsen) har læst kunsthistorie og udgivet flere børnebøger, bl.a. letlæsningsbogen Sig ja, Julie, 2005. Dette er hendes debut for voksne.

Man kommer til at tænke på personerne og stemningen i filmen De grønne slagtere, 2004. Kan også sammenlignes med Erling Jepsens groteske roman Hovedløs sommer, 2011.

Ane Riel fortæller overbevisende og holder læseren i pinefuld forventning i denne spændende debut, der fortjener at blive formidlet aktivt til mange læsere.


litteratursiden.dk

d. 25. aug. 2014

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 25. aug. 2014

Man skal ikke skue hunden på hårene og gamle damer på deres tiltalende ydre. Liseleje er kommet på krimilandkortet med denne fremragende romandebut. Ved første øjekast forekommer Judith Abild Behring ...


litteratursiden.dk

d. 3. nov. 2014

af

af

Stina Holdt

d. 3. nov. 2014

Slagteren i Liseleje bliver på årets krimimesse i Horsens, tildelt prisen for den bedste debutant indefor krimi/spænding i 2013. Hvilket i sig selv er specielt, idet forfatteren slet ikke har skrevet ...


Politiken

d. 28. sep. 2013

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 28. sep. 2013


Jyllands-posten

d. 21. okt. 2013

af

af

Erik Svendsen

d. 21. okt. 2013


Weekendavisen

d. 14. mar. 2014

af

af

Kristian Ditlev Jensen

d. 14. mar. 2014