Jesu barndom

De mange læsere af international kvalitetslitteratur vil glædes over denne roman fra Nobelprisvinderes hånd. Den er velskrevet udover det sædvanlige og igen fortrinligt fordansket og let at gå til.

Der er et my(s)tisk præg over denne nye roman af den sydafrikanske topforfatter. En mand Simón ankommer fra et skib til et fiktivt spansktalenede land (eller by) Novila med drengen David. Han er blevet væk fra sin mor på skibet og har ingen papirer. Simón har påtaget sig at passe på drengen og få ham genforenet med sin mor. Han har meget lidt at gå efter, og den eneste kontakt på det nye sted er de ansatte i det modtagelsescenter, de opsøger med det samme. Simon og drengen har hverken penge, ejendele eller et sted at være og ingen baggrund at trække på udover den smule spansk, Simón behersker. De får kontakter og man fornemmer et håb, der ikke udfoldes. Der er bibelske allegorier, men den er ikke en fortælling om Jesus. Snarere en gådefuld historie om fremmedgørelse og ensomhed, der kan ses som en indirekte filosofisk, social samfundskommentar til fx nutidens flygtningeproblem.

Coetzee kan minde om Graham Greene, Naipaul og Kafka i sin tilgang til det eksistentielle og om Camus i beskrivelsen af menneskenes indbyrdes fremmedgjorthed.

Nobelprisvinderen skriver blændende, også i denne nye roman. Bogen er en urovækkende historie om ensomhed i en moderne verden gestaltet af to menneskers baggrundsløse søgen efter en plads og en mening i et nyt samfund og om den fremmedhed, de oplever.

Læs hele vurderingen

Simón ankommer med drengen David til en modtagelejr i et unavngivent spansktalende land. Hvorfor og hvorfra rejste de, spørger anmelderen, som også har svært ved at se, hvor bogen vil hen. Nej, det e...

Læs anmeldelse