Desertør

Det politiske indhold i Desertør retter sig mod et voksent publikum.

I 2009 udsendte Halfdan Pisket den sorte krimifortælling Vold med manuskript af Hans Otto Jørgensen. Desertør er både et mere personligt og et mere ambitiøst værk end albummet fra 2009. Historien i værket bygger på beretninger fra forfatterens fars liv og fortæller om en opvækst og ungdom i skyggen af den tyrkisk-armenske konflikt i grænseområdet mellem de to lande. Hovedpersonens historie berettes i et suggestivt sort-hvidt billedsprog, som fint understøtter handlingens hyppige spring mellem fortid og nutid. Fortælleteknikkens glidende overgange mellem før og nu fremhæver den feberagtige stemning i en historie om død og tab, om sorg og savn og kun ganske sporadisk om håb for fremtiden. Beretningens gennemgående metafor, de ansigtsløse soldater, understreger indholdets latente atmosfære af vold og undertrykkelse.

Folkemordet på armenerne i 1915 indgik som handlingselement i Hugo Pratts Det gyldne hus i Samarkand, 1987. På billedsiden kunne Piskets brug af clair-obscur-effekter se ud til at være direkte inspireret af den italienske tegners arbejde med de sort-hvide kontraster. Et par andre nærliggende inspirationskilder til tegnestilen kunne være tegnerne José Munoz og David B.

Det er lykkedes Halfdan Pisket at få sin fortælling om en ung mand, der gør oprør mod omgivelsernes ansigtsløse undertrykkelse, til at fremstå levende og engagerende. Albummet er første del af en planlagt trilogi.

Læs hele vurderingen