Bøger / skønlitteratur / krimi

Med hånden på biblen


Beskrivelse


Krimi. En simpel trafikulykke. En 30 år gammel sag der genåbnes, og skeletter, der vælter ud af skabene i Edinburgh. Ind i rodet kastes den erfarne politimand John Rebus, der må trække på al sin snilde og erfaring i en sag, der truer med at rive ham med ned i dyndet.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2014

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 14. mar. 2014

Bogen henvender sig primært til de mange læsere af John Rebus-krimierne. Men Med hånden på biblen er meget mere end "bare" endnu et indslag i en uendelig serie - der er nemlig tale om en krimi af meget høj kvalitet, som godt kan læses som et selvstændigt værk, men hvor man efter endt læsning får lyst til at læse hele serien forfra, da der er så mange detaljer, der peger tilbage i serien.

Noget der ved første øjekast ligner en banal trafikulykke, sætter en lavine i gang, hvor skeletterne for alvor vælter ud af mange forskellige skabe. Den efterhånden aldrende politimand John Rebus bliver også konfronteret med sin fortid som politimand i en tid, hvor retfærdighed var noget helt andet, og hvor strømerne ofte gik over stregen. Med hånden på biblen, der er nummer 19 i Ian Rankins Rebus-serie, er formidabelt skrevet, miljøbeskrivelserne er levende (man får lyst til at tage på en Rebus-tour som man kan læse om her http://www.rebustours.com), personerne føles som rigtige mennesker og plottet er veludført. Blandt de mange krimiserier der er ude på markedet, hører Rebus-serien til blandt de bedste og hovedpersonen John Rebus hæver sig over krimiklicheerne og fremstår som en af genrens mest troværdige protagonister, der lige som sin forfatter, ældes som en god vin.

Det er oplagt at dykke ned i Rankins store bagkatalog eller andre britiske krimiforfattere som Mark Billingham og Tana French.

Endnu et fremragende indslag i Rebus-serien, som vil få et fortjent stort udlån på bibliotekerne.


litteratursiden.dk

d. 6. maj 2014

af

af

Jens Rasmussen

d. 6. maj 2014

Når fortiden kolliderer med nutiden kan gamle strømere nemt komme i klemme. Som altid med Rankin en rigtig stemningsfuld krimi fra nutidens Skotland. Forandringens vinde blæser hen over Skotland i dis...


Berlingske tidende

d. 19. apr. 2014

af

af

Merete Reinholdt

d. 19. apr. 2014


Politiken

d. 25. maj 2014

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 25. maj 2014