Bøger / skønlitteratur / roman

Spor af længsel


Beskrivelse


Ellen lever et helt almindeligt liv, da hun en dag hører en ungarsk pianist i radioen og forelsker sig i hans stemme. Rose lever et ensomt liv i København, hun lever og ånder for sin musik og sit speciale. På en rejse gennem Europa væves de to kvinders historier langsomt sammen og efterlader de involverede et helt andet sted i livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2014

af

af

Christine Christensen

d. 27. maj 2014

Denne udviklingsroman kan læses af dem, der ønsker en hverdagsskildring blandet med filosofi og psykologi. Fortrinsvis kvindelige læsere.

Pouline Middleton er forfatter, foredragsholder og coach, Spor af længsel er hendes tredje roman. Ellen lever et helt almindeligt liv med Jens, da hun en dag hører et interview med en ungarsk pianist i radioen og forelsker sig i hans stemme. Impulsivt bestiller hun en flybillet og rejser ud i verden for at opspore ham, efterladende sit speciale, sit hjem og sin forlovede i København. Rose lever et ensomt liv i København, hun lever og ånder for sin musik og sit speciale. Da hun skygges af en gruppe kinesere, får hun hjælp af fotografen Wei Yeong, der er rejst til København for at finde baggrundshistorien til en række fotos. På en rejse gennem Europa væves de to historier langsomt sammen og efterlader de involverede et helt andet sted i livet. Romanens budskab, at man skal udleve sine drømme og længsler, er sympatisk, men forfatteren vil for mange ting og det ender med at hæmme flow og handling. Sprogligt kunne især dialogerne bruge en opstramning.

Mange danske forfattere beskæftiger sig med unge kvinders hverdag, tvivl og længsler. Denne bog vil, med sine mange betragtninger om livet, også tiltale læsere af coaching og selvhjælpsbøger.

En puslespilsroman om to unge kvinders længsel efter et andet liv. Temaet er sympatisk, men de mange filosofiske betragtninger og dialoger gør plot og personkarakteristik unødigt tunge.