Bøger / skønlitteratur / roman

Gæstehuset


Beskrivelse


Carina lever i et ægteskab fuld af vold, og en dag stikker hun af til Langeland, hvor hun forsøger at skabe sig et nyt liv. Men hvornår kommer manden efter hende?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2014

af

af

Stine Grabas

d. 14. juli 2014

Henvender sig til læsere af den lettere litteratur og som læser Virkelighedens verden.

Forfatteren Ziebell Olsen har udgivet flere ting bl.a. kriminalromanen På sporet af en skygge fra 2004. Ziebell er uddannet socialrådgiver, og det er muligvis erfaringen fra sit arbejde, som han bruger som baggrund for denne roman. Carina lever i et ægteskab fuld af vold og efter mange år forsøger hun at stikke af med sin søn, som lider af epilepsi. Hun har tidligere arvet et hus på Langeland efter sin farmor, hvor hun flytter til. På sin vej møder hun en hjælpsom mand, Michael og hun får lidt forsyninger med sig. På gården bor der imidlertid en hjemløs polak, som giver Carina selskab. Hun møder Rosa, som var farmorens gamle veninde og hun tager hende til sig. Selvfølgelig kan de ikke leve i idyl, og ægtemanden kommer efter hende, og hvad sker der så? Romanen handler om hustruvold, næstekærlighed og hævn. Meget forudsigelig roman, som desværre kommer meget let omkring psykologien og derfor bliver lidt tyndbenet. Historien foregår over 10 dage og man får alle dagligdagstingene med. Selv om lektøren her ikke er begejstret, så vil der helt sikkert findes læsere, der finder den underholdende.

I niveau og stil minder den om Osteds Det kan man aldrig vide. Om hustruvold findes Mand i parcelhus af Milter Jacobsen eller Sagde du noget, kælling? af Iserhorst.

En roman om hustruvold og frigørelse, som befinder sig i den lave ende rent litterært og indholdsmæssigt, men som nok skal finde sine læsere.