3. og afsluttende bind i Fay Weldons Kærlighed og arv-serie, ventet med længsel af dem, der har læst de 2 første bind. Nye læsere kan godt stå på her, men det ville være synd at springe de to første over.
Fay Weldon behøver vist ingen nærmere præsentation. Vi er nu nået til 1905, og der er i høj grad nye tider på vej, både på det politiske og personlige plan. Mange kvinder er ikke mere tilfredse med bare at være hustruer, automobilen og rindende vand vinder frem sammen med bambusmøbler i stedet for de gamle tunge af egetræ. Også hos familien Dilberne er der forandringer på vej. Datteren Rosina er blevet enke, hun vender tilbage til London medbringende et manuskript som hendes mor, Lady Isobel, vil gøre alt for ikke skal blive udgivet. Den amerikanske svigerdatter har svært ved at indordne sig under svigermoderens opdragelsesprincipper, der er flere skandaler på vej og som om det ikke er nok, så har kongen meldt sin ankomst til et jagtselskab i december medbringende sin elskerinde og hendes mand. Fay Weldon skriver stadig med kraft og vid, hendes måde at skifte synsvinkler på mellem de adelige gemakker og folkestuen synes jeg er genial. Også tidsbillederne virker meget troværdige.
Oplagt at sammenligne med tv-serierne Herskab og tjenestefolk og Downton Abbey.
En værdig afslutning på en serie, som jeg meget varmt vil anbefale læsere af historiske romaner, meget velfortalt med lune, charme og sarkasme. Det er Fay Weldon, når hun er bedst.