Bøger / faglitteratur / interviews

Den danske model : det bygger på tillid


Beskrivelse


Interviews med lønmodtagere, arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter fra otte forskellige arbejdspladser i Danmark om det samarbejde, der dagligt foregår mellem tillidsvalgte og ledelse.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2014

af

af

Rikke Bruun

d. 19. sep. 2014

Bogen har størst interesse blandt læsere, der arbejder med tillidshverv eller ledelse rundt om på de danske arbejdspladser, og som søger eksempler på, hvordan man samarbejder andre steder.

I bogen fortæller 8 virksomheders tillidsvalgte og ledere, hvordan de samarbejder i det daglige og i det mere formelle fx omkring lønforhandlinger. Det er primært ledere og tillidsrepræsentanter, der fortæller, men der er også indlæg fra en arbejdsmiljørepræsentant og 3 fællestillidsrepræsentanter. Der er stor forskel på den tidsmæssige længde af de 18 personers virke, og det giver et varieret billede af de udfordringer, som de står overfor. De 8 virksomheder er en blanding fra det offentlige og det private; Post Danmark, Kirsebærhaven Plejehjem, Poul Johansen Maskiner A/S, Utterslev Skole, Garderkasernen Høvelte, Dansehallerne, Rigshospitalet og Toms.

Bjarne Henrik Lundis har også udgivet en bog med titlens Den danske model, 2012 som dog har en anden indgangsvinkel og forholder sig mere konkret til overenskomster og det tekniske i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor nærværende bog belyser emnet igennem cases. På den måde supplerer de to bøger hinanden.

Bogen belyser igennem cases det samarbejde, der dagligt foregår mellem tillidsvalgte og ledelse på en række danske virksomheder og tydeliggør her igennem, hvordan den danske model virker i praksis.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2012

af

af

Rikke Bruun

d. 26. okt. 2012

I forbindelse med sagen om Vejlegården kom "den danske model" til diskussion, og bogen her henvender sig til dem, der gerne vil vide mere om den måde arbejdsmarkedets parter i Danmark har indrettet sig på; det der er kendt som "den danske model".

Arbejdsmarkedet i Danmark er i høj grad præget af de frivillige overenskomster, som arbejdsmarkedets parter indgår. I Den danske model gennemgår journalisten Bjarne Henrik Lundis forskellige aspekter af modellen. Bogen indledes med den historiske baggrund, herunder Septemberforliget i 1899, hvor grundstenen blev lagt. Herefter følger 3 afsnit, som omhandler de unge og deres forhold til arbejdsmarkedet. Den sidste halvdel beskriver den danske model i dag, herunder bruges Vejlegårdensagen som eksempel, og sammenbruddet i de seneste trepartsforhandlinger er også med. I bogen udtaler en lang række personer sig herunder Mogens Lykketoft og Bente Sorgenfrey.

Forfatteren har udgivet På sporet af den danske model, 2010, som henvender sig primært til erhvervsuddannelserne og de unge. Bøgerne har forskellige tilgange til emnet. Desuden er udkommet flere småskrifter om emnet fx Mogens Lykketofts Den danske model : en europæisk succeshistorie, 2010.

Den danske model er en aktuel bog, som beskriver det danske arbejdsmarked og de problemstillinger arbejdsmarkedets parter står over for nu og i de kommende år.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 13. dec. 2012

af

af

Sten Larsen

d. 13. dec. 2012


Historie & samfundsfag

Årg. 53, nr. 1 (2013)

af

af

Heidi Jensen

Årg. 53, nr. 1 (2013)