Fascinerende og forgrenet roman om det alt andet end perfekte liv. For de læsere, der efterspørger en god roman, og den vi være selvskrevet i læsekredse.
Vi er i en engelsk landsby i 1972, hvor den gammelkloge 11-årige Byron Hemmings ikke har det let. Ikke alene har man besluttet at lægge to sekunder til tiden, men uafvidende påkører Byrons elskelige mor en lille pige. Bege dele nager Byron usigeligt, og derhjemme er atmosfæren ikke rar, når hans socialt ambitiøse far er til stede. Sammen med sin ven lægger Byron en plan, og sideløbende med den følger vi i et nutidsspor den midaldrende og psykisk syge Jim. Som læser spekulerer man længe på, hvilken forbindelse der er mellem Byron og hans ven og denne Jim.
En absolut velskrevet og fascinerende roman med flere spor og flere lag, der til sidst går op i en højere enhed. Om det almindelige liv, der bliver kastet ud i kaos. Om tidens og kontrollens begrænsninger. Om voksnes fejltagelser og børns frygt.
Rachel Joyce debuterede i 2012 med den bemærkelsesværdige Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd, og denne hendes nye roman kan læses på linje med navne som Mark Haddon og John Irving.