Bøger / skønlitteratur / roman

Ung må verden endnu være


Beskrivelse


Gennem en engelsk journalist og en partitro sovjetpiges forhold skildres miljøet i Moskva i 1930'erne. En af deres amerikanske venner herfra deltager senere som krigskorrespondent i den spanske borgerkrig.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2015

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 18. mar. 2015

Nyoversættelse af Nordahl Griegs klassiker fra 1930'erne, hvor store ideologier var i åben strid, og det enkelte menneske måtte tage stilling. Alle gode romanlæsere vil nyde denne velfortalte historie, der også kan give stof til en god snak i en læsekreds.

I romanens 1. del præsenteres vi for engelske Leonard. Han bor i Moskva, hvor han studerer gamle russiske papirer, men efterhånden bliver den noget verdensfjerne humanist involveret i den sovjetrussiske hverdag. Han lærer kommunisten, Kira, at kende, som arbejder begejstret for partiet og dets paroler, men forsvindingerne og terroren fremkalder ikke tvivl hos Kira, for partiet har altid ret. Desillusioneret vender han tilbage til England og slår sig på fredssagen. I 2. del kommer vi blandt de frivillige i Den spanske Borgerkrig, hvor de aktivt forsøger at påvirke historiens gang.

Da Nordahl Grieg udsendte sin roman i 1938, ramte den lige ned i en meget usikker og krigstruet verden. I dag er den også skøn at læse med sine farverige karakterer, og især står beskrivelserne af Leonard Ashleys oplevelser i 1930'ernes Moskva stærkt.

Den nye oversættelse klæder bogen, der tillige virker meget mere frisk i det nye udstyr. Nordahl Griegs svoger er i øvrigt den ene af hovedpersonerne i "Årets historiske bog 2014", Morten Møllers meget velskrevne Ellen og Adam, der også behandler Moskva-processerne.


Kristeligt dagblad

d. 29. juni 2015

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 29. juni 2015